Danish Business Pavilion annoncerer partnerskab med SeiMei – verdens reneste sodavand

Det er vigtigt som aldrig før, at tænke på miljøet, fordi luksus og god kvalitet ofte kommer på bekostning af vores planet. I en verden med evigt voksende velfærd for os mennesker, er det let at glemme planetens egen velvære i farten – men det skal slutte.

Vi skal bare ændre vores vaner på sådan vis, at vi opnår en større harmoni med den natur vi omgiver os med. Og vi behøver ikke at give afkast på noget som helst. Vi skal tænke os lidt om og være omhyggelige i vores valg. Det handler om at inspirere til håbet om, at der kan ske en positiv ændring.

Dygtig bæredygtighed
Det er ud fra disse tanker, at WiSH by SEiMEi har skabt sine 100 % økologiske craft sodas og juices, WiSH. I en verden af tilsætningsstoffer, syntetiske ingredienser og fødevarer, der næsten er uigenkendelige med alt deres industrielle behandling, er WiSH produkterne det helt modsatte. Der lægges nemlig fokus på, at undgå alle de ting, som ikke hører hjemme i naturen. Det er den grønne drøm, som skal inspirere alle og enhver til at indse, at det ikke er så kompliceret, at være miljøbevidst.

WiSH by SEiMEi er skabt ud fra principper, som er lige så rene som deres produkter. Frugten produceres økologisk og så vidt muligt lokalt, for at minimere transport. WiSH by SEiMEi er økologisk, og produceres ved hjælp af sol- og vindenergi. Og alt dette sker med sådan omtanke, at alle de metaforiske bølgeringe i vandet, som kommer fra al produktion, ikke er en byrde for miljøet. Pulpen genanvendes så meget som muligt til nye fødevarer for både mennesker og dyr.

“Måske er Expo 2020 Dubai starten på et sandt eksporteventyr. Vi glæder os til at være officiel partner på den Danske Erhvervspavillon.

Mette og Allan Feldt, SEiMEi

Danmarks forfrisknings-flagskib
På Expo 2020 i Dubai vil det være WiSH-produkter, som serveres fra de danske stande. Det vil sige, at Danmark repræsenteres af et totalt økologisk produkt, som i øvrigt er særegnet til det varme miljø i Dubais sande. Da WiSH-produkter ikke indeholder alkohol eller tilsat sukker, er det kort sagt den perfekte drikkevare til de varme omgivelser. Bæredygtighed skal ingen kulturelle skel eller grænser kende. Håbet er derfor, at den vindende kombination af komplet økologi, grøn udvikling og tørstslukkende nydelse er noget, som bliver et sandt hit.

WiSH by SEiMEi ejes af parret Mette og Allan Feldt. Firmaets ansigt til verden og en kreativ drivkraft er supermodellen Helena Christensen, som sammen med parret er med til, at den miljørigtige drikkevareproducent er i fuld vækst.

Den grønne sodavands- og juiceproducent har forbløffet markedet med deres ekspertise og gode produkter i årevis. De deltog for ganske kort tid siden på den store Food Expo i New York samt Anuga i Køln, hvor det gik op for dem, at der virkeligt fandtes et marked inden for high-end madprodukter. Derfor ville det være optimalt at få Mellemøsten ind i billedet, da deres livsstil og kultur allerede er afgjort kompatibel med WiSH by SEiMEi som et innovativt produkt og som en sund og læskende forfriskning.