Danish Business Pavilion, Expo 2020 annoncerer partnerskab med Carlsberg

Dubai, FAE | Mar. 2020

DBP er utrolig glade for at byde et af ​​Danmarks største selskaber velkommen til den danske erhvervs pavillon.

I næsten to århundreder har Carlsberg brygget til en bedre idag og i morgen og er kendt over hele kloden for at brygge ’Probably the best beer in the world’. Det er en virksomhed med sine rødder i historien og blikket imod fremtiden; en innovativ pioner i erhvervslivet i dag.
Med virksomhedens bæredygtighedsprogram ”Together Towards ZERO”, hvor de blandt andet fokuserer på at reducere udledningen af co2 og vandforbrug, mens de skifter til vedvarende energi, passer de som fod i hose til den danske regerings ambitiøse klima-mål mål, SDG’erne fra FN og de passer perfekt til temaerne i Expo 2020 Dubai.

Carlsberg har også lanceret en række banebrydende innovationer inklusive den nye Snap Pack, der er beregnet til at reducere plastaffald globalt med mere end 1.200 ton om året – svarende til 60 millioner plastposer.

Vi ser frem til at være en del af den Danske Business Pavillon ved Expo 2020, da vi mener det er vigtigt at støtte op om initiativ som dette og hvor vi har en chance for at vise nogle af vore innovative sustainabilty løsninger frem”, udtaler senior regional manager fra Carlsberg Malthe Bach-Hansen.

Carlsberg bliver ikke blot sponsor, men samarbejdspartner til den danske erhvervs pavillon. Carlsberg skal bl.a. skabe et hyggeligt område på pavillonens tagterrasse, hvor både partnere, sponsorer og besøgende kan nyde en iskold forfriskning, mens de nyder udsigten.

Om Carlsberg:
Carlsberg Group blev oprettet i 1847 af brygger J.C. Jacobsen, og er en af ​​de førende bryggerigrupper i verden i dag, med en stor portefølje af øl og andre drikkevare-mærker. Virksomheden har bryggerier i 33 lande i hele Europa og Asien, beskæftiger mere end 40.000 mennesker verden over og deres produkter sælges på mere end 150 markeder.