Graffiti Cocktails indtager vores rooftop med deres ikoniske cocktails

Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere Graffiti Cocktails som en del af den danske pavillon på EXPO 2020 Dubai. Graffiti Cocktails er særligt kendt for deres helt specielle cocktails med unikke skumprint, der kan forestille alt fra livagtige ansigter til knivskarpe logoer.

“Da jeg i slutningen af 2018 lavede min allerførste Graffiti Cocktail som en gimmick på Helmuth, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle stå her 2,5 år senere og have serveret for utallige kendisser, de vildeste virksomheder, det danske og svenske kongehus, deltaget i Løvens Hule OG nu stå foran at repræsentere Danmark i Dubai til efteråret på det største event i verdenshistorien. Det bliver et fantastisk udstillingsvindue for virksomheden, og det bliver en stor oplevelse for os som familie.” udtaler Mathias Walther, stifter af Graffiti Cocktails og medejer af Helmuth Bar & Kitchen.

Graffiti Cocktails vil kunne nydes i smukke omgivelser i baren på vores rooftop i Dubai fra den 20. december 2021 til den 31. marts 2022.

Vi ser meget frem til at byde dem velkommen på pavillonen.