Københavns EnergyLab Nordhavn
Københavns EnergyLab Nordhavn, er et storby-laboratorium, hvor der afprøves løsninger for mere vedvarende energi inden for el, varme, energieffektive bygninger og transportmuligheder, såvel som at sikre at Københavns mål om at være CO2-neutral i 2025.
Efter fire et halvt år, er projektet EnergyLab Nordhavn nu afsluttet. Projektets resultater kan nu blive præsenteret til politikere, myndigheder og energileverandører. Københavns målsætning om at blive en mere klimavenlig og CO2-neutral i 2025, hjælpes godt på vej af netop dette projekt. Gennem EnergyLab Nordhavns-projektet er det blevet muligt at teste løsninger til at fremtidssikrede bæredygtige energiløsninger og bedre udnyttelse af potentialerne i bæredygtighed. Formålet med EnergyLab Nordhavn er at promovere danske energiløsninger til resten af verden.
Om projektet
Initiativtagerne til projektet og en del af EnergyLab Nordhavns styregruppe, Professor Jacob Østergaard, DTU udtaler: “I EnergyLab Nordhavn har vi demonstreret, hvordan et smart energisystem på tværs af el, varme, bygninger og transport har kunnet realiseres og fungere i en levende by. Nu er det tid til at politikere og myndigheder udmønter anbefalingerne i lovgivningen, så den matcher den udvikling, der skal til for, at gennemføre en hurtigere og smartere grøn omstilling i Danmark.”
Gevinsterne ved EnergyLab Nordhavn
Projektet undersøger energisystemet og ser på hvordan man kan integrere varme, strøm og transport i bydelen. Nordhavn er Skandinaviens største byudviklingsprojekt, hvor bydele over de næste 50 år vil blive udbygget som et bæredygtigt byområde med 40.000 nye beboere, samt 40.000 nye arbejdspladser. En af gevinsterne for beboerne i Nordhavn er tilgangen til eksempelvis deres transportmuligheder. Nordhavns beboere er blevet opfordret til at stoppe med at køre i bil, men derimod at være aktive, samt at benytte sig af offentlig transport for derved at forbedre deres egen levestandard og luftkvaliteten.