Salgssupport

Er du en ægte blæksprutte, med sans for detaljer og altid øje på kunden? Brænder du for salg- & markedsføring?

Er du en passioneret koordinator, der ikke er bange for at tage fat, samle trådene og gribe en udfordring?

I dette job får du mange kasketter på og sidder med en bred vifte af salgs- og marketingopgaver, kundeservice, ordreekspedition og diverse ad hoc-opgaver.

Dine primære opgaver er

  • Samtale med vores kunder, så de får opfyldt deres informationsbehov

Andre opgaver kan være at hjælpe med

  • Optimering af vores salgsmateriale
  • Være med til at opbygge vores online markedsføring
  • Varetage online markedsføring og medvirke til at forfine strategien
  • Og uendelige mange opgaver i den forbindelse, alt efter dine evner.

Du kommer naturligvis ikke til at sidde alene med opgaverne, men bliver en del at et team.

Vi har en jobfunktion med fokus på salgskoordination og ditto en med fokus på marketing.

Sammen med et relativt ungt og dynamisk team, arbejder vi målrettet for at opnå vores mål.

Vi tror du er/har

  • En bachelorgrad eller tilsvarende indenfor et relevant felt
  • En Teamplayer – med evne til at arbejde sammen med de øvrige medlemmer af holdet
  • En can-do holdning
  • Afslutter dine opgaver hurtigt og grundigt
  • Evner at arbejde på flere projekter samtidigt
  • Ønsker at blive dygtigere hver eneste dag

Fordel

  • Det er en fordel hvis du i forvejen har erfaring med CRM
  • Dataforståelse og evner for analyser og se/genkende mønstre i data
  • Vi savner også en person der er knivskarp på sprog, der også kan det grammatiske og semantiske

NB! – Ja, det er en pæn blanding, med overlap i flere retninger, og burde nok være slået op i 2 forskellige stillinger.

Vil du vide meget mere om hvad vi arbejder med – kan læse mere i kataloget eller på vores hjemmeside.

Vi tilbyder dig

  • En attraktiv arbejdsplads 
  • Super gode kollegaer
  • Mulighed for hurtigt avancement 
  • Du skal som udgangspunkt arbejde fra vores hovedkontor i Aalborg 
  • Vores marketingsafdeling består pt af 2 fuldtidsansatte
  • Vores salgs- og supportafdeling består pt. af 6 fuldtidsansatte, der sammen med deres øvrige kollegaer, løser vores opgaver   

Løn

Startløn på kr. 24.000 pr. mdr. samt bonus for resultaterne af din indsats.
Bonus er bestemt af vores kollektive succesniveau, og målet er mindst 100.000 i 2021.

Sådan søger du  

Klik på linket herunder og besvar spørgeskemaet, hvor du også har mulighed for at uploade din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter, for eksempel portefølje.  

Ansøg her

Hvis du ønsker din ansøgning behandlet hurtigst, gør du følgende

Sender en mail til job@expo2020.dk.
Skriv i emne feltet hvilken stilling du har søgt.
Skriv i mailen – hvorfor vi skal se på dig asap, så får du særbehandling.

Om Danish Business Pavilion 

Danish Business Pavilion modtog i 2019 den officielle licens for Danmarks deltagelse ved Verdensudstillingen EXPO2020 Dubai, som afholdes fra 1. oktober 2021 til 31. marts 2022. Vi har på kort rekordtid etableret en hurtigvoksende organisation og påbegyndt den fysiske opbygning af den danske pavillon. Vi arbejder agilt med målsætning om at være handlekraftige og løsningsorientererede. Organisationen har kontorer placeret i både Danmark (Aalborg) og Dubai.  

Besøg verdensudstillingen.dk for at se hvordan virksomheder kan deltage på den danske pavillon.

Du kan også besøge Expo2020dubai.dk for at udforske vores online univers og alle deltagende virksomheder på den danske pavillon.

Vil du vide mere?   

Når vi har modtaget din ansøgning og du har udfyldt spørgeskemaet, vil du blive kontaktet indenfor få dage. Du har mulighed for at spille spørgsmål i spørgeskemaet.