Nu kommer vi med knive og gafler

Historisk set er vikingerne lige frygtede og beundrede for deres bedrifter, og selvom de er langt tilbage i historiebøgerne, så har Danmark stadig en moderne vikingeånd i sig.

I historiebøgerne er vikingerne både frygtede og beundrede for deres bedrifter.  På trods af, at de er langt tilbage i historiebøgerne, så har præger vikingernes ånd stadig Danmark den dag i dag.

Som vikinger kom vi danskere med skjolde og sværd, nu kommer vi med knive og gafler. Da danskerne herskede som vikinger, var vi drevet af nysgerrighed og med en enorm selvtillid erobrede vi først England, Irland, Færøerne og Grønland. 500 år før Columbus, besøgte vi Amerika. Disse rejser, kaldes historisk ekspansion – bedre kendt som udvidelse. Vores moderne ekspansion foregår i dag ved, at vi bosætter os i andre lande med vores datter-selskaber og eksportmuligheder.

Vikingerne – hvor kom de fra?
Når vikingerne nævnes, tænkes der ofte på vilde folk klædt med skind, horn og økser, som ikke lavede andet end at plyndre og erobre. I realiteten stammer vikingernes mytiske oprindelse fra gunstige omstændigheder, som blev fremmet med stærke og dristige hænder. Da man i det gamle Danmark havde stabiliseret sig økonomisk, var det nysgerrigheden og gåpåmodet, som meldte sig, og det fik danske vikinger fra alle afkroge af landet til at forfølge eventyret, oplevelsen og den personlige vækst. Den løse politiske struktur, som landet havde, medførte selvtillid og et evnerigt folk. Dette var det, som udmærkede vikingernes fremgang, og i de følgende århundreder – fra året 700 og frem til omkring 1100 – blev vikingerne ekspeditionernes mestre, vandenes herrer og udvidelsens disciple.

.

Langskibene var afgørende
Geografisk er Danmark omgivet af vand, og derfor var man i vikingetiden allerede i fuld gang med udviklingen af skibe. Vikingerne tog et stort skridt ind i søfartens farer, viderebyggede på landets foregående erfaringer og tilføjede med tiden deres egne ting. Deres langskibe blev bogstaveligt talt og metaforisk det, som bragte vikingerne hinsides det uudforskede, det som signalerede deres ankomst og som symboliserede deres handlinger. Ligesom vikingerne, var deres langskibe præget af selvtillid, eventyr og fandenivoldskhed. Stoltheden i de dengang enorme bådkonstruktioner og evnen til mesterligt at styre dem hvorhen de ville, gjorde vikingerne frygtindgydende fjender for alle, som levede nær kysterne – hvad der førhen havde været uendelige vandmasser og tomme horisonter, blev til vikingernes jagtmarker. Nogle jagtede rigdomme, mens andre jagtede nye indtryk. Det var sidstnævnte, som bosatte sig langs Englands og Normandiets kyster, og blev derfor vigtige i den historiske ekspansion. Før vikingerne var det uhørt at rejse så langt, men for vikingerne blev det deres livsblod, og denne ånd spredte de omkring sig, på alle de steder, hvor nye samfund blev etableret og blandet med den lokale befolkning. Vikingernes langskibe var platformen hvorpå de placerede sig i verdensbilledet. Hvad der før var stort, var nu småt, og hvor der var vikingeskibe, vidste folk, at de skulle være på vagt. Selv om det næsten er et årtusinde siden, at vikingerne var på deres højeste, er ånden i den historiske ekspansion aldrig rigtigt forsvundet fra Danmark. Det er modet, dristigheden og evnen til at udmærke sig og ikke mindst til at erobre, som stadig i dag får det danske flag til at blafre over de salte, våde jagtmarker.