Den Danske Business Pavillon er 100 procent bæredygtig

Det danske erhvervsråds deltagelse til EXPO 2020 Dubai stræber efter at have den mest bæredygtige pavillon til verdensudstillingen.

Den danske målsætning til EXPO 2020 Dubai 

Foruden hovedtemaet for EXPO 2020 Dubai “Connecting Minds, Creating the Future” er der tre underordnet temaer: Mulighed, Mobilitet og Bæredygtighed. Det danske fokus vil være på Bæredygtighed, hvor der vil blive arbejdet på at skabe en meningsfuld arv, der vil gavne de kommende generationer, både lokalt og globalt. Arven spænder over alt fra innovationer og arkitektur, til venskaber og forretningsmuligheder. Denne målsætning deles af den danske regering at: “Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling og energieffektivitet. […] Vores førerposition er skabt over årtier, hvor Danmark har haft et højt ambitionsniveau. Dette skal vi også fastholde, for det skylder vi de kommende generationer.

Bæredygtighed og genanvendelse: En bæredygtig konstruktion

Den danske business pavillon til EXPO 2020 Dubai kommer til at blive 100 procent genanvendt. Formålet med pavillonen er at den skal genanvendes efter EXPO 2020 som en børnehave, fritidscenter, samt at være åben for det danske Erhvervsråd i Dubai. Det danske initiativ om at genanvende børnehaven er blevet godt modtaget af arrangørerne af det kommende EXPO 2020 i Dubai. Den danske pavillon vil bestå af en modulær konstruktion, der vil kunne blive skilt ad og genopbygget på den mest miljøvenlige måde, hvilket er årsagen til et simpelt og modulært design. Det danske formål med en genanvendelse af pavillonen som en børnehave skal sende et stærkt signal om Danmarks kunnen og gøren, både nationalt og internationalt. Vores vision er at skabe permanente bæredygtige løsninger, som vil skabe bæredygtige initiativer for fremtidige generationer.

Et lille stykke af Danmark i Dubai

Det danske design af pavillonen vil være en hyldest til den danske natur og kulturarv. Designet tager inspiration fra de danske farvande Kattegat og Skagerraks betagende bølger.

Udsmykningen af pavillonen vil blive konstrueret af Adapa, som  tidligere har arbejdet i De Forenede Arabiske Emirater med udsmykningen af dobbeltkrummede komposit-paneler til Museum of the Future i Dubai, samt Zayed National Museum i Abu Dhabi. Konstruktionen af den danske pavillonen vil være 100 procent produceret af danske materialer, produkter og maskiner. Alt interiør og indretning er baseret på danske produkter og materialer i forbindelse med vores samarbejdspartnere. 

Fakta
1860 m² grund i alt
600 m² med udvidelsesmulighed til 1.200 m² til primær bygning
300-500 m² til udstillingen på grunden (vikingeskibet og publikumsaktiviteter)
Maksimal højde på 15 m på pavillonen
Deadline for nedtagning, plotrydning, flytning og genopførelse d. 01/09-2021

One thought on “Den Danske Business Pavillon er 100 procent bæredygtig

Comments are closed.