Rejsegilde ved den danske pavillon

 

“Søndag den 17 januar fejrede vi en vigtig milepæl i vores byggeri og holdt vores første af fire ‘rejsegilder’ for den Danske Business Pavillon. I disse begrænsende Covid tider har vi besluttet at holde et for grundetagen, et for installering af de 10 første sals moduler, inkl. taget, et når vi har installeret de sidste 4 moduler på tag terrassen og til sidst når vi har færdiggjort vores observationstårn, som kommer op i en højde af 18 meter. Dette giver os mulighed for at få alle vores partnere, sponsorer og stakeholders trygt ud og se den bygning og de faciliteter, som skal danne rammen for 6 måneders udstilling af det bedste Danmark kan tilbyde”

Jens Lund, Pavilion Director.    

 

 

EXPO har lagt pres på alle byggerier på opnå et godt og sikkert arbejdsmiljø, så dagen startede med en sikkerhedsbrief. Hovedentreprenøren, underleverandører og alle håndværkere har et fælles ansvar og gør en stor indsats i hverdagen for at have en ryddelig og ordentlig byggeplads. EXPO har fokus på arbejdspladskultur, og prioriteringen af et godt arbejdsmiljø, som understøttes bl.a. med uddannelse, tegneserier og information på flere sprog.

“Vi har gjordt alt for at simplificere vores byggeri, men vi stiller stadig præcise krav til de højteknologiske installationer til intelligent styring af lys, køling, ventilation, filter krav og udsugning i f.eks. vores køkken faciliteter mv”

Jan Bak, Deputy Pavilion Director. 

 

 

Vi takker Ambassadør, Franz-Michael Skjod Melbin, General Konsul, Jens Martin Alsbirk, og Astrid Svitzer Ching Nielsen fra Trade Council for deres deltagelse. Sponsorer og Partnere var denne gang repræsenteret af Michael Bøgsted fra Ege, Michael Carstensen og Rasmus Clausen fra DSV, Aseel Nassar fra Novo Nordisk, og Rune Rasmussen fra DBCD. Fra EXPO deltog Omar Shehadeh, Chief International Participants Officer og Monique Van Asperen, Senior Country Manager  

Når Danish Business Pavilion er klar til indflytning den 31 juli, ser vi frem til den sidste indretning med vores partnere og sponsorer henimod den officielle åbning den 1 oktober 2021, siger Jens Lund, Pavilion Director.