Grundtema: Bæredygtighed

Bæredygtighed er et af de tre temaer som Expo 2020 Dubai har valgt at fokusere på.

Behovet for at leve i balance med den verden vi bor i har aldrig været større. Menneskeheden bruger ressourcer som aldrig før. Derfor er det vigtigt at se ud i fremtiden og sikre, at dette forøgede forbrug sker på en ansvarlig måde, som ikke er til skade for planeten (og derved os selv, menneskene).

Expo 2020 omfatter alternative og bæredygtige kilder til mad, vand og grøn energi. Vi opfordres alle til at revurdere, hvordan vi kan bevare planeten og tænke på miljøet sammen med vores forbrugsvaner.

Pavillon – Sustainability (Terra)
Begynd på en rejse til vores planet, og vælg din vej til vores fælles fremtid, hvor vi alle skal leve i harmoni med hinanden, vores krav og med naturen omkring os.

Planetens fremtid hænger i balancen – det er her hvor du kommer ind.

Snig dig på tåspidserne under det tætte dække af en skov, hvor rødder og grene kommunikerer og hvisker med hinanden. Brug planetens som indsats i et spil high-stakes pinball, for den eneste, der har magten til at ændre klodens fremtid, er dig! Mød den gigantiske fisk, som er rasende over det plastaffald, der tilstopper hans hjem i havet.

På trods af den menneskelige forbrugsgalskab og den skade, vi forårsager miljøet, er det ikke for sent for os at redde verden. Men derfor er der heller ikke meget tid at spilde. Det har aldrig været vigtigere at have fokus på miljøet, og hver dag bliver det kun mere presserende.

Oplev de innovative globale projekter, som skaber nye veje til bæredygtighed, og lov at hjælpe med at bevare vores planet for fremtidige generationer. Dette er hvad bæredygtighedspavillonen handler om. Kom indenfor. Her gælder det langsigtede og den rettidige omhu. Vi snakker al vedvarende energi – sol, vind, varme – og måderne hvorpå vi bedst kan udnytte den.