Verdens højeste bygning… indtil videre

Arkitektur bliver kun mere imponerende som tiden går, og disse tårne er bevis på det

Verdens højeste skyskraber, Burj Khalifa, er over 800 meter høj og har imponeret verden siden 2009 da den endelig stod færdig efter flere forsinkelser. Byggeriet havde taget 5 år og startede i 2004, med indvielsesceremonien i starten af 2010. Bygningens svimlende højde på 828 meter var på dette tidspunkt helt uhørt og voldsomt imponerende – men da der hele tiden sker en udvikling på globalt plan er det kun et spørgsmål om tid før noget nyt sætter rekord i stedet. Det vil dog stadig ikke mindske den 7,5 milliarder-dyre Burj Khalifa som et skridt for artitekturen. Hver gang noget højere bygges, skal der tages højde for ting som vind og vejr, og ikke mindst underlaget en så stor bygning skal stå på – i Burj Khalifa vejer stålet brugt til konstruktionen alene mere end 39.000 tons.

Højdeskræk er ikke tilladt
Burj Khalifa er opkaldt efter præsidenten i de Forenede Arabiske Emirater, Khalifa bin Zayed Al Nahyan. Bygningen indeholder lejligheder til beboelse, kontorer og hoteller, fordelt på bygningens 165 etager. Der er hele 57 elevatorer for at folk skal kunne komme op og ned, heraf en af verdens hurtigste, som kan nå 124 etager på lige under et minut, endda uden at flyve op igennem taget. Udover dette findes der også en moské og verdens højest-beliggende swimmingpool. Det er muligt for offentligheden at besøge det høje tårn op til 124. etage for en entrépris.  Hvis man derimod holder at højder og ligefrem vil have en lejlighed, skulle man i 2008 punge ud med 3 millioner amerikanske dollars for et hjem i 80. sals højde. Penthouse lejlighedernes pris er trecifrede millionbeløb.

Der kommer flere bygninger
Man satte efter konstruktionen af Burj Khalifa en projektion op om, at bygningen ville være verdens højeste de næste 10 år – og dette kom til at passe helt præcist. I 2020 forventes det at der er opført et nyt tårn som er endnu højere, nemlig 1.000m. Tårnet hedder Jeddah Tower og bliver færdigbygget i Saudi Arabien til 2020 – altså et årti efter Burj Khalifa blev indviet.
Jeddah Tower bliver 73 meter højere end Burj Khalifa.
I Dubai forventes endnu et tårn færdigbygget i starten af 2020’erne, Dubai Creek Tower, som vil være højere end både Burj Khalifa og Jeddah Tower. Dette bliver dog et observationstårn uden boliger som vil fæstnes til jorden med kabler.

Til sammenligning…

  • Dubai Creek Tower vil være på 1.345m
  • Jeddah Tower vil være på 1008m
  • Burj Khalifa er på 828m
  • Empire State Building i New York er på 381m