YODAWAY robotter klar til at byde gæster velkommen ved Danish Business Pavilion i Dubai

Dubai, UAE | September 2020

 

Danmark er europamestre i robotteknologi, og takket være et nyt samarbejde med YODAWAY vil besøgende ved Danish Business Pavilion blive introduceret til Danmark og dansk erhvervsliv ved hjælp af to innovative sociale robotter.

Danish Business Pavilion er glade for at have indgået samarbejde med vores seneste sponsor YODAWAY Aps – et dansk selskab, som specialiserer sig i udvikling og salg af sociale non-industrielle robotter, samt udvikling af kunstige intelligenser, til tracking af besøgende i retail, messer, biblioteker og snart også på Danish Business Pavilion i Dubai.

YODAWAY har udviklet en kameraløsning, der benytter kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse til at fastsætte antal besøgende, køn- og aldersfordeling og bevægelsesmønstre. Netop denne løsning vil give præcis indsigt i antal besøgende på Danish Business Pavilion, og b.la. hjælpe med bemandingsplanlægning og i realtid holde øje med, at maks antal besøgende ift. Covid-19 smittefare overholdes.

”Vi glæder os over partnerskabet med Danish Business Pavilion og ser frem til at udbrede kendskabet til vores teknologi. Med robotterne og vores persontæller-løsning glæder vi os til at være en del af en yderst interessant skare af danske virksomheder, der skal vise verden, at Danmark er godt med fremme på teknologien”, siger Jakob Tordal Bols, CEO for YODAWAY ApS.

Robotterne vil indgå som en aktiv del af pavillonens virke og vil hjælpe med at interagere med besøgende på pavillonen. Robotternes brugervenlige flader gør det ideelt til at hjælpe gæster rundt i pavillonen samtidig med at de indsamler vigtig information til pavillonen.

”Robotteknologi er en særlig dansk styrke, og vi er meget glade for at byde en af de danske robotspydspidser velkommen her i Dubai. YODAWAYs to robotter skal skabe opmærksomhed omkring den danske udstilling og samtidig formidle informationer til de mange besøgende”, siger Jens Lund, pavillonsdirektør.

 

About: YODAWAY blev grundlagt i 2018 og har solgt robotter med egen udviklet software til nogle af landets største brands, heriblandt Danfoss, Arla og Legoland. YODAWAY Smartpoint Tracking er resultatet af flere måneders hårdt udviklerarbejde og tæt samspil med advokathuset Hjulmand Kaptajn, et resultat der forbinder et stærkt automatiseret analyse værktøj med de komplekse GDPR regler. Efter Covid-19 er der øget behov for persontælling, og med brug af ansigtsgenkendelse, leverer YODAWAY markedets bedste løsning på dette!